Definitioner

Dead Cat Bounce (DCB)

Standardfortolkning: Et kort opsving i prisen efter et voldsomt fald. Afledt af tanken om, at "selv en død kat vil hoppe, hvis den falder fra en stor nok højde". I andre tilfælde anvendes udtrykket udelukkende på værdipapirer, der anses for at være af ringe værdi. For det første har værdipapiret en dårlig fortid. For det andet er faldet "korrekt", idet den underliggende forretning er svag (fx faldende salg eller dårlige regnskaber).

Et "Dead Cat Bounce" kan bruges som en del af den tekniske analyse. Det er et fortsættelsesmønster, der i begyndelsen ser ud som et vendemønster. Det begynder med en nedadgående bevægelse efterfulgt af en betydelig modreaktion. Prisen undlader at fortsætte opad og falder hurtigt tilbage og under den tidligere bund.

Der kommer en tid i ethvert Bear marked, hvor selv de mest standhaftige bjørne genovervejer deres positioner. Når et marked er faldet i flere dage/uger i træk, kan det være tid til at shortsælgerne vælger at lukke en del af deres positioner for at hente lidt overskud hjem. Value investorer begynder at tro, at bunden er nået, så de nipper til den lange side. Momentum investorer reagerer på oversolgte aflæsninger i de tekniske indikatorer og begynder at købe. Alle disse faktorer bidrager til en opvågning af købstrykket, selv om det kun er for en kort tid, og sender markedet op.

Et Dead Cat Bounce er ikke nødvendigvis en dårlig ting; det afhænger virkelig af dit perspektiv. For eksempel vil du ikke høre beklagelser fra daytradere, der ser på markedet fra minut til minut og elsker volatilitet. I betragtning af deres investeringsstil, kan et Dead Cat Bounce være en oplagt mulighed for lidt hurtig profit. Men denne handelsform kræver færdigheder i at reagere på kortsigtede bevægelser og en stor risikotolerance.

I den anden ende af spektret kan langsigtede investorer få ondt i maven, når de opnår yderligere tab lige efter at de troede, at det værste endelig var forbi. Nedadgående markeder er ikke sjove, og når markedet leger med dine følelser ved at plage dig med kortvarige gevinster efter store tab, kan du føle sig presset.

Økonom: En person som i morgen kan forklare, hvorfor de ting, han forudsagde i går, ikke skete i dag.

 When the cat's away, the mice will play

Dead Cat Bounce

Bow Tie System Breakouts Turtle Soup+1 Dead Cat Bounce Trading the Gap Hi - Low System
IFTA IFTA Nyt Aktie Skole Links / Hints Om IFTA.dk Kontakt

Copyright © - IFTA ApS.  CVR-NR: 3396 0557    tlf.: +45 2223 1980

Brugeraftale og vilkår | Kontakt os

Følg IFTA på:

IFTA.dk