Hvad er din passion? Er der ting i livet, som du konstant tænker på, selv når du ikke gør dem?
At have en passion kan ikke være falsk eller tillært. Faktisk kommer den ofte ud af det blå og udgør en af livet store belønninger for at leve livet til dets fulde potentiale.
Tænder aktiemarkedet en passion i dig? Og har du tit ønsket at weekenden ville være over så du langt om længe kunne udføre lige den handel som du længe har planlagt? Kredser din tanker ofte om aktiehandel?
Jeg indrømmer gerne at mine tanker gør. Og ofte handler de ikke så meget om penge, men om at få bevist, at jeg har forstået hvordan markedet fungerer og hvad der driver det. Tilfredsstillelsen ved at få en ”handel” sat i værk og udføre den med succes.
Timing, tålmodighed og udført på egne præmisser. De øjeblikke hvor alt går op i en højre enhed overskygger til fulde de lange perioder af middelmådighed, som uden tvivl udgør dagligdagen.
Ingen er profitable hele tiden, ingen!
De finansielle markeder består af handler drevet af markedsdeltagernes udbud og efterspørgsel og for at få den fulde forståelse af hvad der driver de finansielle markeder, er det nødvendig at forstå deres motivation.
Hvis ikke du evner, at styre en trehjulet cykel med støttehjul, bør du nok ikke investere i aktier – eller for den sags skyld, i noget som helst andet.
De fleste giver lidt eller ingen opmærksomhed til, hvordan aktiemarkedet faktisk virker, fordi de mener, at de allerede ved, hvordan det virker.
Aktiemarkedet er simpelt: det virker på udbud og efterspørgsel, som ethvert andet frit marked, hvis der er flere, der vil købe end sælge, så vil markedet gå op, og omvendt, hvis der er flere, der vil sælge end købe, så falder det. I princippet er dette korrekt, men i praksis er det ikke altid, at det virker så præcist, som det lyder.
Når det så er sagt, hvis din passion involverer de konstant omskiftelige markedsstrukturer og hvis du har den rette disciplin til at fastholde denne passion, vil du uden tvivl kunne hente lidt inspiration og ”små perler” her på IFTA.dk.
Gode hilsner CHjort
Copyright © - IFTA ApS. CVR-NR: 3396 0557 tlf.: +45 2223 1980
Følg IFTA på: