"Long ago, Ben Graham taught me that 'Price is what you pay; value is what you get.' Whether we’re talking about socks or stocks, I like buying quality merchandise when it is marked down."

Forskellen mellem en Handelsplan og en Handelsstrategi.

Du ved allerede, at du har brug for en solid og gennemarbejdet handelsplan. Handelsplanen udgør hjørnestenen i dine investeringer. Desværre tror mange, at det eneste de behøver, er en handelsstrategi. Dette er IKKE tilfældet! Lad mig forklare forskellen mellem en handelsstrategi og en handelsplan:

En handelsstrategi fortæller, hvornår der skal handles, og hvornår det er tid til at lukke positionen igen.

En handelsplan er mere omfattende end en handelsstrategi og bør omfatte mindst syv til otte hovedelementer. Det kunne være i stil med dette:

1. Målbeskrivelse. Hvad er dit mål?

2. Det/de markeder – instrumenter du ønsker at handle.

3. De tidsrammer du ønsker at handle indenfor. F.eks. 5 min., 10. min., dag, uge eller swing.

4. En kort beskrivelse af de strategier du ønsker at anvende og hvornår.

5. Regler for køb/salg.

6. Registrering af dine handler, samt en kort beskrivelse af handlen.

7. Andre vigtige regler, f.eks. hvornår der må handles, og især hvornår der ikke må handles.

8. Din Money Management tilgang/ risiko profil, S/L og P/P.

Det er vigtigt at have mere end én handelsstrategi af en simpel grund: typisk er en handelsstrategi enten trend-following eller trend-fading. Trend-following fungerer fint i markeder, som er enten i op-trend eller ned-trend, men fungerer ikke særligt godt i et sidelæns marked. Det er umuligt at handle ud fra kun èn strategi hele tiden. Når markedet trender anvendes en trend-following strategi, og når markedet bevæger sig sidelæns anvendes en trend-fading strategi.

Det vigtigste formål med en handelsplan er at definere, hvilke handelsstrategier du handler efter og hvornår.

Her kommer et par mulige handelsstrategier opdelt efter et handelshierarki:

Bow Tie system. Breakout System. Hi-Low System. Turtle Soup + 1. Trading the Gap. Dead Cat Bounce.

Afslutningsvis: forsøg at finde den/de metoder, der virker på alle tidsrammer, og som passer din stil og risikovillighed. Påbegynd derefter dit arbejde og stræb efter det optimale med disse metoder i ét markedsmiljø.

Når du har opnået det, kan du så tage din succes og implementere den på tværs af alle markedsforhold og betingelser.

IFTA IFTA Nyt Aktie Skole Om IFTA.dk Kontakt

Copyright © - IFTA ApS.  CVR-NR: 3396 0557    tlf.: +45 2223 1980

Brugeraftale og vilkår | Kontakt os

Følg IFTA på:

IFTA.dk