Den spekulative flok er uforbederlig. Økonomisk set kan de ikke tælle til mere end 3. De vil købe hvad som helst, til enhver pris, hvis bare der er ”gang i den".
Introduktion til FA - Penge delen:
Hvad er Fundamental Analyse?
Undersøgelse af virksomheden og dens vækst i værdi.
Fundamental Analyse (FA) er et kraft- fuldt værktøj for alle aktieinvestorer, men det er også let at over komplicere og misfortolke. Mange finansielle analytikere og undervisere har en evne til at komplicere fundamental analyse, måske for at skabe en mystik omkring deres proprietærer metoder og for at skabe et "behov" for deres service. Med en korrekt forståelse af processen med fundamental analyse, er det muligt at filtrerer alt den ”støj” fra, som de finansielle medier ofte leverer.
Man kan vælge at reducere FA til et enkelt benchmark forhold. Dette forhold kaldes Return on Equity - forrentning af egenkapitalen (ROE)- og anvendes af finansielle fagfolk til at sammenligne aktier og i et forsøg på, at vælge dem, der skal føjes til i en vækstportefølje.
Egenkapitalforrentning fortæller dig, hvordan virksomheden klarer sig baseret på forholdet mellem overskud (ja, det er stadig en god ide) til ejere af egenkapitalen (det er dig som aktionær). Dette forhold forbinder resultatopgørelsen til balancen.
ROE, opsummerer alle virksomhedens kritiske aktiviteter og finansielle foranstaltninger i et enkelt forhold, som gør det let at beregne, søge efter og forstå. Men ligesom med alle andre fundamentale data, er det nødvendigt at definere en sammenhæng imellem "gode" eller "dårlige" forhold.
Makro Økonomi
Makroøkonomi(Den internationale og nationale økonomi)
Makroøkonomi er groft sagt økonomien set ovenfra. I makroøkonomi bruger man aggregerede størrelser til at beskrive, forklare og forudsige udviklingen i forskellige kvantitative størrelser som fx bruttonationalprodukt (BNP) og beskæftigelse. Man bruger gerne én enkelt model til at beskrive hele økonomien. (ADAS-model)
Videre er makroøkonomi eksterne forhold, som den enkelte virksomhed eller forbruger ikke direkte kan påvirke.
Eksempler på makroøkonomiske forhold er:
Udbud og efterspørgsel
Inflation/deflation
Politiske forhold (krig, terror, valg, love og regler med videre)
Betalings- og handelsbalance
Demografi og trends
Typisk består dette i, at aktører inddeles i grupper, og der opbygges en analysemodel af interaktionen imellem disse. Det vil sige, at makroøkonomi handler om aggregerede størrelser. Grupperne af aktører kan eksempelvis være: Forbrugere, producenter og den offentlige sektor.
I Danmark kan den lovgivende magt (Folketinget) via økonomiske politikker justere udviklingen. Indføres der en lempelig/ekspansiv politik er formålet, at efterspørgslen skal øges. Ved en stram/restriktiv politik skal efterspørgslen dæmpes.
Mikro-økonomi
Mikroøkonomi er økonomien betragtet fra de enkelte beslutningstagere i økonomien og undersøger, hvordan individer, husholdninger og virksomheder vælger, hvordan de skal allokere deres ressourcer, typisk i markeder for varer eller serviceydelser.
Mikroøkonomi beskæftiger sig med alverdens emner og er langt mere forskelligartet i sin karakter end makroøkonomi.
Virksomhedens Nøgletal
Nøgletal er forholdstal, der udtrykker væsentlige samspil i virksomhedens økonomi.
• Ståsted for virksomhedens fremtidige udvikling
• Niveau
• Udviklingsretning
• Benchmarking
Rigtigt tilrettelagt giver en nøgletalsanalyse en systematisk metode til at lokalisere årsagerne til virksomhedens økonomiske udvikling.
Perioderegnskabet
• Resultatopgørelse
– Dækningsbidragsmodellen
• Balance
• Likviditetsbeskrivelse
• Noter
Den traditionelle definition af penge er, at det er et gode, der har følgende karakteristiske egenskaber: Penge er et betalingsmiddel, et værdiopbevaringsmiddel og en regningsenhed.
At penge er et betalingsmiddel betyder, at alle købere og sælgere accepterer, at handel bliver afviklet ved betaling med penge. Værdiopbevaringsegenskaben betyder, at man kan overføre værdi fra en periode til den næste, idet en formue kan opbevares ved besiddelse af penge. Den sidste egenskab udtrykker blot, at alle varepriser regnes i samme enhed som pengene.
Umiddelbart vil man nok finde, at det kun er de lovmæssige betalingsmidler som sedler og mønter, der opfylder de tre krav og kan betegnes som penge. Men normalt udvides pengebegrebet til også at indeholde indskud i pengeinstitutter. Disse indgår jo også i den samlede sum af betalingsmidler, som der umiddelbart kan trækkes på af borgene, dvs. de private husholdninger og virksomheder. Disse optræder som efterspørgere på pengemarkedet, mens pengemarkedets udbudsside består af de private pengeinstitutter samt centralbanken (Nationalbanken).
Copyright © - IFTA ApS. CVR-NR: 3396 0557 tlf.: +45 2223 1980
Følg IFTA på:
